SI Enheder

De første grundenheder blev godkendt på den første generalkonference i 1889. Grundenhederne modificeres efterhånden som den metrologiske forskning giver mulighed for mere præcise realiseringer af disse enheder. Eksempel: Meteren blev i 1960 modificeret fra at være realiseret og defineret ved den internationale prototype af meterstokken, til at blive defineret som den længde lyset tilbagelægger i det tomme rum på 1/299 792 458 sekund, og realiseret ved bølgelængden fra et udladningsrør med en krypton 86. I 1983 blev det vedtaget, at meteren realiseres ved bølgelængden af stråling fra en iod-stabiliseret helium-neon laser. Nøjagtigheden blev ved modifikationen i 1983 forbedret fra 10-7 til 10-10 m. Definitionen er uændret.

Grundenhedernes definitioner:

En meter er længden af den vej lyset gennemløber i det tomme rum i løbet af tiden 1/299 792 458 sekund.

Et kilogram er massen af den internationale normal af kilogrammet.

Et sekund er varigheden af 9 192 631 770 perioder af caesium-133 atomet ved overgang mellem grundtilstandens to hyperfinstruktur-niveauer.

En ampere er strømstyrken af en konstant elektrisk strøm, der - når den løber i to parallelle, rette, uendelig lange ledere med forsvindende lille cirkulært tværsnit, som har en indbyrdes afstand på 1 meter og er anbragt i det tomme rum - bevirker, at den ene leder påvirker den anden med kraften 2 x 10-7 newton for hver meter.

En kelvin er brøkdelen 1/273,16 af vands tripelpunkts termodynamiske temperatur.

En mol er stofmængden af et system, der indeholder lige så mange elementære dele, som der er atomer i 0,012 kilogram kulstof-12. Ved brug af enheden mol må de elementære dele specificeres og kan være atomer, molekyler, ioner, elektroner, andre partikler eller specificerede grupper af sådanne partikler.

En candela er lysstyrken i en given retning af en lyskilde, som udsender monokromatisk lys med en frekvens på 540 x 1012 hertz, og hvis strålingsstyrke er 1/683 watt per steradian.