Internationalt samarbejde

Fastlæggelse af krav til nye produkter og ydelser sker i Europa i stigende grad gennem via EU-direktiver, som ofte specificerer krav om metrologisk sporbarhed. I EU er der en voksende erkendelse af, at en veludviklet metrologiinfrastruktur er nødvendig for at Europa kan opretholde sin globale konkurrenceevne, og har derfor øget fokus på metrologi og metrologisamarbejde mellem de europæiske NMI’er.

Dette sker blandt andet via Artikel 169 programmet European Metrology Research Programme (EMRP) og før dette med ERANET aktiviteten iMERA+. EMRP er ved sin halvvejs evaluering i 2011 blev rost for sin store betydning for europæisk teknologiudvikling og for den effektive integration af europæiske forskningsmidler. Herudover vil metrologi kunne spille en voksende rolle i FP7 programmerne, når der i innovative projekter tages højde for de metrologiske aspekter.

Euramet

De nationale metrologiinstitutter fra 37 lande i Europa samt EU-kommissionen samarbejder inden for metrologi i organisationen EURAMET (European Association of National Metrology Institutes). Samarbejdet omfatter forskning, sammenligning af målenormaler, sporbarhed til SI systemet og anvendelse af metrologisk viden. Danmark har én kontaktperson inden for hver af EURAMET’s hovedområder.