Sporbare Nyheder 1/2013

 

Først og fremmest ’Godt Nytår’ til dig.
Vi vil benytte lejligheden til at takke for de spændende udfordringer, som vi sammen har kunnet løse i 2012. Vi takker vores altid loyale kunder, jer der blev vores kunder i 2012 og alle der har bidraget med industrividen, teknologisk overblik og dermed været med til, at bringe DFM videre mod nye forskningsresultater, ydelser der er tilpasset dansk industri og ikke mindst endnu bedre sporbarhed.

Året der gik

Året 2012 var et godt år for dansk metrologi.

De danske metrologiaktører havde i det forløbne år succes med at sikre nye midler til den fortsatte udvikling af metrologiaktiviteter i Danmark, blandt andet kan nævnes:

  • Aktørerne opnåede nye bevillinger for ca. 8 Mkr.  fra ERANET programmet European Metrology Research Projects (EMRP). Det er det bedste resultat for Danmark siden EMRP begyndte i 2009.
  • Der var i 2012 stor samfundsinteresse for GTS institutternes metrologiforskning som det bl.a. fremgår af www.bedreinnovation.dk, hvilket har bidraget til at sikre midler til den danske metrologiindsats i forbindelse med udmøntning af GTS’ernes resultatkontraktansøgninger.

DFM har ligeledes haft en god udvikling i 2012 med vækst i både forskningsaktiviteter og kalibreringsopgaver. Det bør nævnes, at det i 2012 lykkedes DFM at opnå nye eksterne bevillinger for ca. 11 Mkr., primært fra EU’s FP7 rammeprogram. Det er det højeste årligt opnåede bevillingsbeløb i DFM’s historie og vil være med til at sikre fortsat vækst i metrologiforskningen ved DFM. DFM har endvidere påbegyndt en proces, der på sigt skal lede til etablering af en større DFM facilitet med et forbedret laboratoriemiljø, så dansk erhvervslivs metrologibehov endnu bedre kan opfyldes.   
Det udestår imidlertid også en række udfordringer. En stor del af Danmarks basale metrologiudstyr er udtjent og står foran udskiftning. Arbejdet med at sikre midler hertil vil fortsætte i det nye år.
Vi ønsker alle læsere et godt nytår og ser frem til et endnu bedre 2013 for metrologien.
 

 

Sandheden om kilogrammet

Forleden kunne man på Politikens hjemmeside læse, at engelske forskere på Newcastle University havde fundet ud af, at kilogrammet havde taget på i vægt, og at de havde udviklet en metode til bringe det tilbage til sin idealvægt. Artiklen blev ukritisk gengivet på Ingeniørens hjemmeside, og de mange postede kommentarer afslørede, at forvirringen blandt læserne er total. Vi vil her forsøge at rede trådene ud.

Kilogrammet blev i 1889 defineret som massen af den internationale kilogramprototype, som sammen med 40 officielle kopier blev fremstillet efter indgåelsen af Meterkonventionen i 1875. Kilogramprototypen og kopierne er fremstillet af 90 % platin/10 % iridium og er udformede som cylindre, hvis højde er lig diameteren.

En sammenligning mellem kilogramprototypen og de 40 kopier blev gennemført i 1889 (1. internationale verifikation). Efter sammenligningen blev kilogramprototypen og fire af kopierne gemt væk i et pengeskab på BIPM, mens resten blev fordelt til lande, som havde underskrevet Meterkonventionen.

I 1939 blev kilogramprototypen og de fire kopier taget ud af boksen og sammenlignet med enkelte nationale kopier (2. internationale verifikation). Selvom lodderne var blevet børstet grundigt, viste det sig, at loddernes masser havde ændret sig langt mere end forventet i forhold til hinanden. Det gav anledning til, at man udviklede en rengøring og vask, som anvendes på BIPM den dag i dag; Først gnubber man loddet grundigt med et gedeskind dyppet i en blanding af æter og alkohol. Herefter vaskes loddet med en dampstråle fra en kolbe med kogende vand. Vandråber fortættes på loddets overflade og løber af. Efter vasken blæses vandråber på ovefladen af med ren luft.

Umiddelbart efter vask stiger massen af kilogramprototypen relativt kraftigt. Årsagen er, at den rengjorte overflade forurenes med kulbrinter fra luften. I løbet af det første år stiger massen som følge af kulbrinteforureningen med omkring 0,01 mg; herefter stiger massen omkring 0,001 mg pr. år. Forureningen med kulbrinter er ikke et problem; den tilknyttede massestigning kan forudsiges ret præcist, og den beskrevne rengøring og vask fjerner effektivt forureningen, hvis den udføres korrekt.

I 1989-1992 var kilogramprototypen atter ude af pengeskabet for at blive sammenlignet med alle dets kopier (3. internationale verifikation). Alle lodder blev rengjort og vasket som foreskrevet, men alligevel havde kopierne og kilogramprototypen ændret deres indbyrdes masser signifikant siden 2. internationale verifikation. Nye teknikker til analyser af overfladers atomare sammensætning viste senere, at overflader af platin er fyldt med kviksølvatomer, der stammer fra den omgivende atmosfære, og som vandrer ind langs små sprækker og revner i overfladen. Kviksølvet kan ikke fjernes ved rengøring og vask. Derfor regner man med at kilogramprototypen i dag har en masse, der er af størrelsesordenen 0,1 mg større, end da den blev fremstillet. Det er årsagen til, at man i de seneste årtier har arbejdet hårdt på at kunne indføre en ny definition af kilogrammet, hvor værdien af en naturkonstant, Plancks konstant, fastlægges til et tal uden usikkerhed, på samme måde som meteren i dag er defineret ved at tillægge lysets hastighed i vakuum værdien 1/299 792 458 m/s.


Politikens artikel om kilogrammets vægtforøgelse var foranlediget af en pressemeddelelse fra Newcastle University i anledning af, at to forskere havde undersøgt en allerede kendt, alternativ metode til fjernelse af kulbrinteforurening på platinoverflader ved hjælp af ultraviolet lys og ozon. Artiklens budskab var, at den alternative metode er ligeså effektiv som den traditionelle rengøring og vask, men at den er nemmere at anvende for de uøvede…

Sporbare Nyheder

Ønsker du at modtage DFM's 'Sporbare nyheder' direkte i din mailboks? Klik her og skriv navn og e-mail. Du kan afmelde nyhedsbrevet til hver en tid.

Nyhedsbrevet vil indeholde nyt inden for metrologiens verden, forskningsresultater, tilbud om gå-hjem møder og meget andet.