Masse kalibrering

Har du en vægt i dit laboratorium eller bruger du en vægt, når du sælger frugt og grønt?

DFM sikrer sporbarhed til begge typer af vægte.

DFM's massekalibrering er DANAK akkrediteret (nr. 255) og er den højeste måleinstans for masse i Danmark.

Vi modtager lodder, fortrinsvis af OIML klasse E1 og E, med nominel masse i området 1 mg – 20 kg, og kalibrerer dem med sporbarhed til den internationale kilogramprototype opbevaret på BIPM via den danske kilogramprototype nr. 48. Ved kalibreringen bestemmes loddernes masse og den konventionelle værdi. Den mindste ekspanderede måleusikkerhed U (k = 2) ved kalibrering af lod med nominel masse M er angivet i nedenstående tabel.

Kalibreringsusikkerheder

M U M U
1 mg 0,40 µg 10 g 4,0 µg
2 mg 0,41 µg 20 g 4,7 µg
5 mg 0,42 µg 50 g 6,7 µg
10 mg 0,45 µg 100 g 10 µg
20 mg 0,52 µg 200 g 14 µg
50 mg 0,70 µg 500 g 28 µg
100 mg 1,0 µg 1 kg 50 µg
200 mg 1,1 µg 2 kg 0,21 mg
500 mg 1,4 µg 5 kg 0,69 mg
1 g 1,8 µg 10 kg 1,5 mg
2 g 2,0 µg 20 kg 5,0 mg
5 g 2,8 µg    

 

 "Vi henter sporbarhed hos DFM på masseområdet og på ledningsevne, hvor DFM har en international førende position. Det vigtigt for produktionen af medicin at vi kan hente denne sporbarhed.
Gennem DFM har vi også benyttet os af muligheden for at hente måleteknisk ekspertise på højt niveau og ikke mindst virksomhedsspecifikke kurser".

Hans Peter Hansen, H. Lundbeck