BIPM

Meterkonventionen

Meterkonventionen blev grundlagt i 1875 af 17 lande heriblandt Danmark, der fandt det hensigtsmæssigt at indføre et ensartet system for mål og vægt. Som resultat heraf blev det internationale bureau for mål og vægt, Bureau International des Poids et Mesures (BIPM), grundlagt. Her blev prototyperne for meteren og kilogrammet opbevaret. Hvert medlemsland fik udleveret kopier heraf, dvs. en meterstok og et kilogramlod fremstillet af platin-iridium.  

Idag har 55 lande underskrevet konventionen, der har ført frem til det internationale enhedssystem SI, som sikrer harmoniserede målinger verden over.  

Som underskríver af meterkonventionen deltager Danmark i generalkonferencen for mål og vægt, Conférence Générale des Poids et Mesures (CGPM), som tager alle beslutninger vedrørende ændringer af SI-systemet samt driften af BIPM.  

Til støtte for CGPM er der nedsat en række rådgivende komiteer. DFM er medlem af Consultative Committee for Acoustics, Ultrasound and Vibration (CCAUV) og Consultative Committee for Amount of Substance: metrology in chemistry (CCQM).

Uder de rådgivende komiteer er der nedsat en række arbejdsgrupper, hvor DFM også er repræsenteret, se DFM's årsrapport.

Læs mere om Meterkonventionen og BIPM